Christina Julsgaard, moderne kunstmaler og multikunstner, flotte farverige malerier, abstrakte kunstværker
Christina Julsgaard, kunstner, atelier, abstrakt, moderne, canvas, lærred
Kunstner Christina Julsgaard, atelier, moderne kunst, abstrakt kunst, malerier, cashmere tørklæder, inspiration

CHRISTINA JULSGAARD 1976

- valgte tidligt at forfølge sine drømme om at leve af sin kreativitet.

Allerede som 20-årig blev designerdrømmen til virkelighed, da Christina Julsgaard i en tidligere dansk designvirksomhed fik muligheden for at udleve sine drømme. Hun rejste verden tynd som designer og indkøber og lærte alt om, hvordan man driver en modevirksomhed. 

Få år senere startede hun sit eget minimalistiske tøjmærke, YIIP Copenhagen, hvor hun solgte sine tøjdesigns til ti lande og havde egen butik // galleri i København 2001-2007. 

”Jeg har altid haft en stor trang til at skabe, og det er let for mig at visualisere, hvordan idéer kan blive til virkelighed, ” fortæller Christina Julsgaard. 

Samtidig med, at karrieren tog fart i 2001, begyndte hun at male, og maleriet viste sig at blive en uundværlig, energiskabende og smittende kilde for idé-udviklingen af hendes mange designs.

Inspirationen hentede hun i både modemæssige og kunstneriske og ikke mindst menneskelige sammenhænge på rejser verden over. På den måde smeltede kunsten og designet sammen og var med til at skabe rammen for hendes unikke univers af minimalistiske og kontrastfulde udtryk.

I 2009 valgte hun at tage en pause fra livet som tøjdesigner, med eget brand og udforske nye sider af sin identitet som fuldtidskunstner. Hun var stadig drevet af at skabe og udvikle, og hun flyttede derfor sit fokus til de dybere menneskelige værdier, som kunsten gav hende mulighed for at udtrykke. 

"Malerierne er mit følelsesmæssige frirum. Her kan jeg koble oplevelser, følelser og tanker sammen til mit eget særlige, abstrakte sprog", siger Christina Julsgaard. 

Christina Julsgaard har et signifikant kunstnerisk sprog, som på abstrakt vis portrætterer følelser og stemninger og tillader beskueren frit at fortolke.

 "Jeg elsker at høre menneskers oplevelser, når de beskuer mine malerier. Mange finder motiver, som afspejler deres eget liv og tanker, hvilket er meget fascinerende”, udtaler Christina Julsgaard.

Christina Julsgaard har allerede et langt og spændende CV af udstillinger bag sig. I 2011 var hun blandt de 102 udvalgte danske kunstnere, som dekorerede en elefantskulptur for det store kulturevent, Elephant Parade, som prydede Købehavns gader til fordel for at redde de asiatiske elefanter. 

Senest har hun haft en international soloudstilling på et galleri i Shanghai, Kina, som hun nu fast samarbejder med. En fællesudstilling i Hongkong og et gallerisamarbejde i Holland, Frankrig og Berlin.
 
"Malerierne giver mig mulighed for at kommunikere med mennesker på et andet plan som en slags visuel musik. Jeg håber på at kunne gøre en forskel og bidrage positivt til verden med det, jeg skaber ", siger Christina Julsgaard.

LÆS MERE HER!

VIDEO FRA 2011